Landsbyportalen > Fritid > BSI > Fodbold > Nyheder > U11 holdet til Gelenau

U11 holdet til Gelenau

Omkring Kristi Himmelfartsdag fra 12 til og med 16 maj 2010 havde BSI fodbold ungdom en god tur til vores venskabsby Gelenau. Her en referat fra Kim.

Onsdag eftermiddag mødtes fodboldspillere og forældre fra Bælum – Solbjerg idrætsforening ved hallen. Alle var opsatte på en god tur, til en destination som ingen af os havde været på før.


Turen skulle selvfølgelig indeholde noget med fodbold mod et Tysk hold, - men der skulle også være tid til at opleve denne del af det tidligere øst tyskland.

Træner og assistent, Morten Andersen og Peter Slot var tovholdere på fodbold delen, og Kjeld Eriksen og Kristan Engstrøm havde, i samarbjede med BSI bestyrelsesmedlem og venskabsbyveteran Henrik Christensen, styr på den øvrige del af arrangementet, - assisteret af de to bus chauffør veteraner Mogens Jellesen og Børge Olsen. Vi var alle i sikre hænder.

Vi ankom til Gelenau tidligt torsdag morgen, og blev indkvarteret i feriehytter, på en pragtfuld plads, med vandland, minigolf, rullerbahn, tennis og meget mere. Gelenau er som bekendt Rebild kommunes venskabsby, og fra Gelenau sørgede Aksel for, at vi alle fik en god tur ud af det.

Fodbold drengene havde flere kampe, - også mod fodboldpigerne fra Nørager, som dog er lidt ældre end Bælum – Solbjergs U. 11. drenge. Men drengene leverede en absolut hæderlig præstation, - hele vejen igennem.

Undervejs blev der også tid til, at besøge en sølvmine, samt at choppe i en nærliggende storby. En dejlig tur, som absolut kan gentages, - og tak til trænere, guide og chauffører, som gjorde turen til en uforglemmelig oplevelse for alle.

/Kim Ryberg


Klik her for billeder fra turen


Over sigt

Sidst opdateret 01-07-2010
Sitemap - Powered by TownPortal 0.6